0

At bo alment

 

En almen boligorganisation har som hovedformål at opføre, udleje, administrere og modernisere almene boliger med tilhørende fælles faciliteter, hvor der ydes eller er ydet offentlig støtte.

I en almen boligorganisation skal ingen tjene på huslejen. Huslejen retter sig efter udgifterne på den måde, at den skal være tilstrækkelig stor til at dække afdelingens omkostninger. Det vil navnlig sige prioritetsydelser samt udgifter til administration, skatter og afgifter samt vedligeholdelse og henlæggelser til for eksempel fornyelser og istandsættelser.

Almene boliger er en demokratisk måde at bo. Her er beboerflertal i alle styrende organer. Hver enkelt afdeling er en selvstændig økonomisk enhed, og afdelingens økonomiske midler kan ikke bruges andre steder i boligorganisationen.

Hvis du ønsker at vide mere om at bo alment, kan du læse mere om emnet beboerdemokrati eller du kan gå ind på Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside: www.bl.dk